Regnskabet
I de indledende runder spiller vi i 3 eller 4 rækker, A, B, C og D.
I hovedturneringen i 3 rækker: A, B og C.
Alle spiller de samme kortfordelinger, og resultaterne for rækkerne er påført samme resultatliste. Resultaterne opgøres for hver række for sig.
Slipfejl skal rettes

Slipfejl skal meldes til Lars Bo Christensen (3038 6077) ( LB@soh.dk ) senest torsdag efter spilledagen.

Under og efter det enkelte spil udfylder Nord de udlagte slipper. Øst skal kontrollere. Det er vigtigt, at alle rubrikker udfyldes korrekt. Computerindtasterne spiller ikke selv bridge og er derfor ikke inde i, hvordan man beregner scoren. Det, de taster ind, er spilfører (f.eks. S), kontrakten (f.eks. eller x) og antal stik (f.eks. 8); herefter regner programmet scoren ud, og indtasteren kontrollerer, om den stemmer overens med scoren på slippen. Hvis der er uoverensstemmelser, og det er der for tit, skal indtasteren henvende til de pågældende spillere for at få sandheden frem.

Efter hver rundes 3 spil hænges resultatlister op på opslagstavlen. Så vidt muligt bør man kontrollere, om scoren i ens egen række ser fornuftig ud. Hvis der er fejl, er det bedst og nemmest, at den rettes straks ved henvendelse til indtasteren, Lars Bo, Erik eller Kristian.

Det sker imidlertid, at en fejl først opdages ved nærlæsning, når aftenen er forbi. Derfor er de resultater, der udleveres sidst på aftenen, eller som du kan læse på nettet fra kl. 23:55, ikke nødvendigvis den endelige. Fejl, der opdages og indberettes i tide, vil blive rettet.

NB! Det er vigtigt at på alle fejl rettet. Selv om en slipfejl begået af dig eller dine modstandere ikke betyder noget for din egen placering, kan det betyde noget for andre. Og retfærdigheden må man ikke gå på kompromis med !

Ved afslutningen, april 2009.

Opgørelsesmetode i par og i imp
Klik her for at se opgørelsesmetoden i par og opgørelsesmetoden i imp.

Retur til Skanderborg Bridgeklub

Opdateret den 17. april 2010.